

Bestyrelse
Valgt på stifende
generalforsamling 2024

Mona Maria Ljungberg – forkvinde
Klik
Født i efterkrigsårene voksede jeg op med de mange beretninger og billeder fra nazisternes dødslejre og med en folkelig undren over ”hvordan kunne det ske?” og med ordene: ”Det må aldrig ske igen”.
Min opvækst lærte mig ikke altid at ”flyve med flokken” – men forholde mig til, hvor er flokken på vej hen og vende i en anden retning og sige fra, også når det føltes ensomt og gav knubs, hvis flokken er på vej ind i et ødelæggende stormvejr. Eller mobbede en eller anden stakkel i klassen.
Jeg er uddannet socialpædagog og har hovedsageligt arbejdet med at støtte børn og familier i en vanskelig situation det være sig sociale vilkår eller alvorlig sygdom.
Jeg har også arbejdet med nødhjælp og støtte til flygtninge i krigsområder og siden genopbygningsprojekter i Bosnien. Bl.a var jeg initiativtager til oprettelse af en lokal kvindestyret voksenskole i en mindre by i Nord Vest Bosnien, hvor alle kunne komme og dygtiggøre sig i forskellige fag, som: sprog, IT, bogføring m.m. Skolen fungerede i 15 år og blev drevet af de lokale. I starten med dansk støtte. Senere kørte den rundt.
I Danmark arbejdede jeg fra 2001 – 2015 især med flygtninges menneskerettigheder. Det er meget let at beskrive: de har ingen rettigheder, så længe de ikke har asyl. Og systemet fungerer således, at juraen er indrettet til at afvise flest muligt og ikke med udgangspunkt i den livsfare det enkelte menneske er udsat for ved tilbagevenden til sit hjemland.
De seneste ti år er der blevet mere ufred i verden. Antallet af mennesker drevet på flugt er mere end fordoblet i de ti år. 180 millioner mennesker kommer ikke alle sammen til Europa, mange er internt fordrevne, som I Gaza (som vi hører om) Sudan m.fl. – Men mange søger også til Europa. Mange drukner i havene, dør i ørkner undervejs. Andre havner i slaveri, i fængsler og i internater.
Jeg ved godt Europa ikke kan rumme alle flygtninge og løsningen er vel heller ikke at alle mennesker skal drives på flugt. Jeg frygter på menneskehedens vegne. Jeg kender ikke løsningen på alle verdens problemer. Jeg ved bare vi alle må forsøge at arbejde for fredelig sameksistens i det små og i det store.
I 1970-erne voksede fredsbevægelsen sig stor gennem mange initiativer. Det lykkede faktisk at stoppe en vietnamkrig. Det lykkede faktisk at få stoppet det hvide Apartheid-regime i Sydafrika. I 1980’erne lykkedes det østtyskerne at få væltet Berlinmuren med fredelige folkedemoer.
Det kan lade sig gøre, når vi gør noget. Du og jeg og mange andre.

Louis W. Møllerfors – Kasserer
klik
I mange år arbejdede jeg som økonom i den finansielle sektor i både England og Sverige.
Senere tog jeg en ny retning og blev genbrugskonsulent i Storkøbenhavns Genbrug. Herefter blev jeg udsendt til Østafrika, hvor jeg arbejdede i Tanzania.
Min første tilknytning til FN-forbundet var som medlem af bæredygtighedsudvalget og som kasserer.
Fredsbyen kan symbolisere et samfund, hvor mennesker lever sammen i harmoni og respekt, uanset forskelle i baggrund, tro eller værdier. En fredsby handler om at bygge et fællesskab, hvor alle føler sig trygge og velkomne, hvor tillid og gensidig forståelse er grundlaget for dagligdagen.
At skabe en fredsby kræver mere end bare gode intentioner – det kræver handling, samarbejde og en villighed til at se ud over egne behov for at sikre andres trivsel. Det er en rejse, der begynder med små skridt: at lytte, vise empati og tage ansvar for vores relationer og omgivelser.
I en fredsby bliver vi inspireret til at finde løsninger sammen og tage initiativ til at bygge broer, frem for at lade forskelle skabe kløfter. Det er et sted, hvor konflikter ikke undgås, men behandles med respekt og åbenhed, og hvor vi lærer at se udfordringer som muligheder for vækst og samhørighed.
At drømme om en fredsby er samtidig at forpligte sig til selv at tage del i den – at være en fredsskaber i hverdagen. Det kan være ved at udvise tålmodighed, støtte dem i nød, og tage aktivt
del i lokale initiativer, der fremmer sammenhold.
Når vi arbejder sammen mod en fælles vision om
fred, kan selv den mindste handling have stor betydning.

Mia Brøndgaard Andersen – Bestyrelsesmedlem
klik
Mia var med til at stifte Fredsby Aalborg og nu København. Under forberedelserne til organiseringen har Mia født en lille søn, og er i skrivende stund på barsel.
Ellers arbejder Mia som programansvarlig i NGO’en Youth For Understanding (YFU), hvor hun arbejder for at skabe en fredeligere verden gennem interkulturel og mellemfolkelig forståelse.
MIa er uddannet cand.soc i Development & International Relations ved Aalborg Universitet fra 2020. Mia har opholdt sig flere år i Sydamerika hvor hun har arbejdet med kvinderettigheder i Argentina og skrevet kandidatspeciale i Colombia om fredsprocessen i landet.
Derudover har hun studeret et semester med fokus på fredsstudier ved University of Saskatchewan i Canada. Igennem sit studie har Mia skrevet flere længere projekter og artikler om fred og konfliktløsning.
Mia ønsker at få sat øget fokus på nødvendigheden af fredsforskning på uddannelsesinstitutionerne og samtidig ønsker hun at skabe interesse for begrebet ”fred” og fredsstudier blandt unge og studerende.

Fidahije Saliji – Næstforkvinde
klik
Jeg er uddannet folkeskolelærer og cand. pæd. i IT didaktisk design. Jeg går meget op i, at alle skal have det godt.
For mig er det hjerteskærende at se folk blive tvunget til at flygte fra deres hjemland og ud i uvished og diskrimination også i de lande, de kommer til.
Derfor arbejder jeg for en verden med fred og med plads til alle.

Jane Bækgaard –
bestyrelsesmedlem
klik
Jeg har fra lille pige været optaget af mennesker, relationer og forsoning. Med nogle aktive og kærlige forældre, hvor min mor var konservativ og min far kommunist, blev jeg som barn “uddannet” i mægling og har siden brændt for at bidrage til at forene og forsone mennesker.
Jeg er cand.psych. fra Københavns Universitet og har bred psykolog erfaring fra kommunalt, amtsligt og privat regi. De seneste 24 år med egen psykologpraksis, hvor jeg bl.a. arbejder med terapi, konflikthåndtering, tilgivelse og forsoning.
Arbejder også som børnesagkyndig for en af familieretterne med forældre i uenighed om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Er optaget af at bidrage til at skabe fred i os selv. Var der fred i hvert enkelt af os, ville der være fred i verden. Jeg ønsker vi i Fredsby København arbejder med at udvikle dialoger om, hvordan vi kan bidrage til at skabe fred, også politisk.
Måske kan det, at vi har forskellige partier indirekte bidrage til uenighed. Måske vil det være sundt at bevæge os væk fra partier og partiskhed. Tænk hvor meget energi der kunne frigives, hvis politikere ikke skulle kæmpe for deres egne holdninger, parti og tænke på stemmetal. Tænk, hvis energien primært blev brugt til dialoger og beslutninger om, hvordan mennesker bedst trives og hvilket samfund vi ønsker. Jeg ønsker vi arbejder hen imod, at vi får et Fredsministerium på Christiansborg som foregangsland, og at det spredtes til andre lande.
Må der komme flere Freds Byer i Danmark. Hvem ønsker ikke fred? Vi har alle en dyb
indre længsel efter fred. Fred i os selv, med andre og i verden. Ikke bare fraværet af krig, men fredelig og kærlig sameksistens med hinanden.
Lad os arbejde på at øge fredsbevidstheden både i vores eget indre, i vores relationer og i et bredere perspektiv. At vi øger vores opmærksomhed omkring, hvornår vi ”opruster” og ”nedruster”, og at vi hele
tiden har et valg, når vi er bevidste herom.

Sanne Prestegaard – suppleant
Klik
Forkvinde: Global dignity, Danmark. Værdighed refererer til den iboende værdi og respekt, som et menneske har, blot fordi de er et menneske. Det handler om at blive behandlet med respekt og ære, uanset ens sociale status, alder, køn, etnicitet eller andre faktorer. Værdighed er en grundlæggende menneskerettighed og er ofte forbundet med begreber som respekt, integritet og selvrespekt. Det handler også om muligheden for at leve et liv, der er i overensstemmelse med ens egne værdier og overbevisninger, og at have mulighed for at træffe egne valg.
Fredsby København
+ 45 93 85 62 63
post@fredsbykobenhavn.dk
Mobilepay: 6628 PA
CVR-nummer: 45248585

Copyrights©Fredsbykobenhavn.dk/webmaster: Mona Maria Ljungberg